Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Hedensted Radikale Venstre

Grundlovstale af Søren Bo Pedersen, folketingskandidat for Radikale Venstre i Hedensted-kredsen

Eftersom det er grundloven, vi fejrer i dag, så er det vist også på sin plads at takke for, at vi overhovedet har en grundlov. Vi skylder allesammen en stor tak til dem, der i sin tid tog kampen op imod det enevældige styre og sørgede for, at vi i dag har en grundlov, som danner grundlaget for vores demokrati og sikrer borgernes rettigheder.

Det skal vi være glade for og stolte over. For den kamp, som blev taget dengang, var ikke bare vigtig og helt fundamental for det Danmark, som vi i dag lever i. Det er også en kamp, som er værd at se op til og have som forbillede den dag i dag. Den er beviset på, at retfærdigheden kan og vil sejre, men kun hvis man inderligt kæmper for det.

På samme måde bliver vi i dag nødt til at tro på, at retfærdigheden kan og vil sejre, men vi bliver virkelig også nødt til at kæmpe for det! Vi skal kæmpe for det, som vi tror på, og vi skal aldrig give op, uanset hvor meget modvind vi kommer ud i. For vi må jo desværre erkende, at de politiske vinde i øjeblikket ikke blæser særligt meget i Radikale Venstres retning. Særligt ikke når det kommer til synet på udlændingepolitikken. Her møder vi modstand. Ikke bare fra ét parti, men fra en hel alliance af partier inklusiv vores gamle regeringspartner Socialdemokratiet. De står lige nu skulder ved skulder med regeringen og Dansk Folkeparti, for at føre det, som de udlægger som nødvendighedens politik.

En politik baseret på et Danmark, som er i undtagelsestilstand på grund af pres udefra. Et pres fra muslimer, hvoraf nogle har været her i flere generationer og andre i disse år kommer hertil på flugt fra krig. Vi hører fra både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at alt for mange af disse mennesker ikke kan integreres i det danske samfund, og Dansk Folkeparti går endda så langt som til at sige, at selv dem, der kan, ikke skal have lov.

Selvom partierne selv hævder det modsatte, så er de fælles om ikke at ville tage reelt ansvar for de flygtningestrømme, som vi selv har været med til at skabe ved at gå i krig i Mellemøsten. I stedet for at tage ansvar, ved at gøre noget godt for integrationen og hæve den økonomiske støtte til de nærområder, som har så hårdt brug for hjælp til at løse udfordringen med de mange flygtninge, så har disse partier i stedet travlt med at indføre den ene udlændingestramning efter den anden, som kun har til hensigt at få flygtninge til at holde sig væk fra Danmark og gøre livet surt for dem, der allerede er her. Og nogle af dem er endda kyniske nok til at fejre disse stramninger med kage, vel vidende at det er selve vilkårene for folks liv, som det her går ud over. Helt ærligt – hvad sker der lige for det?

Et godt demokrati er ikke et flertalsdiktatur, men kendetegnes derimod ved beskyttelse af minoriteter og deres rettigheder. Rettigheden til at ytre, hvad man vil, mene hvad man vil, danne de foreninger, som man vil, have det tøj på, som man vil og udøve sin religion, som man vil. Alle disse rettigheder, som vores forfædre har kæmpet så hårdt for, og som vi skal fejre i dag, bliver i disse år taget fra en gruppe mennesker i vores samfund i et meget underligt forsøg på at styre dem og sikre, at de har det rette sindelag, hvis de skal have lov til at kalde sig danskere. Det er meget svært for mig at forstå det her, men jeg tror, at logikken er noget i retningen af: ”Jo færre rettigheder muslimerne har fra start af, jo nemmere er de at styre”. Det mener jeg er meget forkert. Vi skal ikke være bange for at give folk rettigheder, for med rettigheder følger nu engang også pligt. Pligten til at værne om rettighederne og sørge for, at også generationerne efter os kan nyde godt af de rettigheder.

Og bare lige så vi har det helt på plads, så beskytter man altså ikke de her rettigheder ved at indskrænke dem for nogle. Man beskytter bedst rettighederne ved at lade dem leve og fungere og ved at være sig bevidst om, hvad det vil sige at have disse rettigheder. Så det skal vi være!

Desværre ses det i disse tider både blandt politikerne og også ude i befolkningen, at der er en vis uvidenhed om, hvad vores demokratiske frihedsrettigheder egentlig dækker over. Hvad vil det fx sige at have foreningsfrihed og forsamlingsfrihed? Jamen det vil sige, at hvis jeg nu fx er en ung mand, som er af den holdning, at vi skal afskaffe kongehuset, så har jeg retten til at forene mig med andre, som måtte mene det samme, og i fællesskab forsøge at udbrede dét politiske budskab. Og det må vi så fx gøre ved at forsamle os inde på Amalienborg Slotsplads med et skilt, hvorpå der står ”Afskaf Kongehuset”. Og det må vi i øvrigt gøre, uanset om det er på dén dag, hvor den kommende konge fylder 50 år, eller ej. Det var der desværre bare en gruppe royalister som havde glemt for en uges tid siden. I stedet for at lade de unge mennesker udøve deres ret til at demonstrere for deres holdninger, valgte nogle af dem at flå de unges skilte i stykker og slå dem oven i hovedet med dannebrogsflag.

Mere synligt bliver det vist ikke, at vi til tider glemmer at værdsætte og være opmærksomme på vores egne og ikke mindst andres frihedsrettigheder, når hr. og fru Danmark står inde på Amalienborg Slotsplads og forbryder sig imod grundloven og andre menneskers ret til at forene sig og ytre sig, som de vil. Man fristes jo næsten til at spørge, hvem der har lært borgerne disse unoder? Hvem har lært os, at vi kan vælge disse rettigheder til og fra efter forgodtbefindende?

Jeg mener i høj grad, at det er politikernes ansvar. For ligesom politikerne er med til at rykke holdningerne blandt borgerne og skabe et værdiskred, når begge statsministerkandidater og tre fjerdedele af Folketinget bidrager til at føre en stram udlændingepolitik, lige såvel er politikerne også med til at skabe selve holdningen, til hvordan vi forvalter og fortolker vores demokratiske frihedsrettigheder.

For politikerne er altså ikke særligt principfaste, når det kommer til at værne om frihedsrettighederne. Engang fægtede de rundt med ytringsfrihedens skarpe sværd imod muslimerne og forsvarede og sågar bifaldt Muhammed tegningerne som en manifestation af, at vi må sige og tegne, hvad vi vil, og det er en ret, som der er andre, der desværre ikke har. I dag har mange af dem travlt med at manifestere, at Danmark i hvert fald ikke er et land, hvor man må vise eller udøve sin religion gennem sin påklædning. For godt nok har vi religionsfrihed, men der skal jo være en grænse. Og den går åbenbart lige dér, hvor man som kvinde iklæder sig en burka eller en niqab.

Den noget tilfældige tolkning af retten til at udøve sin religion, som man vil, kunne også ses tydeligt i Debatten for et par uger siden. Her stod vores allesammens integrationsminister Inger Støjberg i den ene halvdel af programmet og argumenterede for, hvorfor man skal have lov til at skære forhuden af sit barn af religiøse årsager, mens hun i den anden halvdel af programmet argumenterede for, hvorfor hun som integrationsminister og vi som samfund skal blande os i, hvordan muslimer lever deres liv og udfører deres religion under ramadanen.

Jamen det giver jo ingen mening. Hvis vi ikke er principfaste omkring vores demokratiske frihedsrettigheder, så ender de med at forsvinde eller i hvert fald være ligegyldige.
Vi må se i øjnene, at de eneste, der reelt sætter vores demokrati og vores rettigheder under pres i disse år er os selv og de politikere, som vi vælger.

Så hermed skal naturligvis lyde en opfordring til at bruge jeres stemme ved næste folketingsvalg - både den, som I giver inde i stemmeboksen og den, som I bruger til at tale med – til at slå et slag for vores demokrati og vores rettigheder. Det er en fælles arv og et fælles ansvar, som vi har.

Vi i Det Radikale Venstre har en stor opgave foran os frem mod næste folketingsvalg i forhold til at få italesat det værdiskred, der er i gang lige nu, og få på dagsordenen, hvad vi skal gøre for at få det stoppet, inden hele vores frie demokratiske samfund er eroderet.

Derfor er det også så godt, at vi i dag mødes her for at fejre grundloven og minde hinanden om, hvor vigtigt det er, at vi har netop den og værner om alt det, som grundloven har givet os.

God grundlovsdag!