Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Søren Bo Pedersen

Psykologistuderende

Telefon28731440

Emailsoerenbo@outlook.dk

Medlem af Hovedbestyrelsen

Jeg går til valg på disse 3 mærkesager:
Invester i uddannelse

  • De besparelser, som regeringen, Dansk Folkeparti og til dels også Socialdemokraterne har lavet på uddannelsesområdet skal rulles tilbage. Der er brug for, at vi investerer i uddannelse frem for at spare på uddannelse, under påskud af at der kan og skal effektiviseres. Der er brug for, at uddannelserne har de fornødne ressourcer til at uddanne fremtidens arbejdsstyrke.
    Det gælder både de ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne. Derudover er der brug for, at de forskellige uddannelser er spredt rundt i hele landet, så virksomheder i hele landet kan få gavn af uddannet arbejdskraft, og så de unge ikke i så høj grad som nu er nødt til at flytte eller pendle til de større byer for at få sig en uddannelse. For at det skal kunne lade sig gøre er der bl.a. behov for at øge grundbevillingerne til gymnasierne, så små gymnasier som fx Tørring Gymnasium, hvor jeg selv har gået, også kan klare sig og eksistere i fremtiden, på trods af svingende elevtal. Hvis vi skal løse problemet med at for få unge tager en erhvervsuddannelse, ser jeg det også som en rigtig god idé at få erhvervsskolerne med til at stå for en del af undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen, så de unge kan få lov til at opleve, hvordan erhvervsskolerne fungerer og ikke bare skal nøjes med at læse om det i en pamflet.

Pas på vores klima og miljø

  • Når det kommer til vores klima og miljø nationalt såvel som globalt, så mener jeg ikke at vi skal gå på kompromis. Det er der simpelthen ikke råd til! Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling. Det skal vi, fordi vi har alle de fornødne forudsætninger for at gøre det. Teknologisk er vi og vores virksomheder allerede nu med helt fremme, når det blandt andet kommer til at sikre rent drikkevand og til at udnytte vindenergi. Derfor er der absolut ingen grund til at slække på ambitionerne for den grønne omstilling, og jeg ser det som et absolut nødvendigt pejlemærke, at Danmark skal være helt fri af kul, olie og gas i år 2050 og at Danmark i år 2030 skal have reduceret sin samlede udledning af drivhusgasser med 55% i forhold til år 1990. Jeg ser det også som en nødvendighed, at vi ikke lader landbruget sprøjte mere i drikkevandszoner, men at vi derimod udvikler nye vandteknologier, som kan sikre rent drikkevand i hele verden.

Tag integrationen alvorligt

  • Når man i dag diskuterer integration, synes jeg alt for ofte, at der bliver talt, som om integrationen er en opgave, som det alene er statens opgave at løfte. Det synes jeg er helt forkert, for integrationen sker ude i civilsamfundet blandt befolkningen og bliver hjulpet på vej af kommunale indsatser. Det er her integrationsindsatsen skal fokuseres, så de flygtninge og indvandrere, der kommer hertil, bliver taget godt imod og allerede fra dag 1 får en fornemmelse af, hvilket land de er kommet til. Derfor skal asylansøgere have adgang til at arbejde med det samme, når de kommer hertil, og asylansøgernes kompetencer skal afdækkes, så de kan få den rette hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive en del af det danske samfund. Desuden skal dem, der tildeles asyl i Danmark naturligvis ikke placeres i belastede boligblokke, som det desværre er sket de seneste mange år. De skal i stedet placeres rundt om i landet i de forskellige lokalsamfund, for det er her der er grobund for den gode integration. Her skal de hjælpes med at blive en del af samfundet både via skolen, foreningslivet og arbejdslivet. Det er en opgave, som staten skal sikre midler til, for at den kan løses, og staten kan i et vist omfang sørge for nogle faste rammer og procedurer i forhold til, hvordan de enkelte kommuner kan og skal løse opgaven. Det må dog også accepteres, at det i praksis er de enkelte kommuner, som i sidste ende skal sørge for at tilpasse de nationale tiltag på integrationsområdet til de lokale forhold, for det er i høj grad vigtigt for den gode integration, at den tager højde for, hvordan virkeligheden er ude i de enkelte lokale samfund.

 

Radikale Venstre - 12.06.2018

Søren Bo Pedersens mærkesager til Folketingsvalget

Invester i uddannelse

De besparelser, som regeringen, Dansk Folkeparti og til dels også Socialdemokraterne har lavet på uddannelsesområdet skal rulles tilbage. Der er brug for, at vi investerer i uddannelse frem for at spare på uddannelse, under påskud af at der kan og skal effektiviseres. Der er brug for, at uddannelserne har de fornødne ressourcer til at uddanne fremtidens arbejdsstyrke.

Læs mere
Søren Bo Pedersen

Demokrati - 12.06.2018

Grundlovstale af Søren Bo Pedersen, folketingskandidat for Radikale Venstre i Hedensted-kredsen

Eftersom det er grundloven, vi fejrer i dag, så er det vist også på sin plads at takke for, at vi overhovedet har en grundlov. Vi skylder allesammen en stor tak til dem, der i sin tid tog kampen op imod det enevældige styre og sørgede for, at vi i dag har en grundlov, som danner grundlaget for vores demokrati og sikrer borgernes rettigheder.

Læs mere
Søren Bo Pedersen